Hvad er ChatGPT og hvordan bruger du AI-chatbotten?

Få tilsendt tips og tricks direkte i din indbakke👇

Del med andre 👇

ChatGPT er blevet et internetfænomen på ingen tid. Den imponerer alle med dens AI-genereret indhold. Det er så hypet, at du ikke kan undgå at forholde dig til det. 

Det har udviklet sig fra at være endnu en chatbot på nettet til at være et kæmpe fremskridt i den næste æra af innovation.

Det er dog ikke alle, der helt forstår hvad der sker, og måske spørger du dig selv: Hvorfor alt det larm omkring ChatGPT? Er det ikke bare en chatbot?

Læs videre og bliv klogere på hvad ChatGPT er.

Hvad er ChatGPT?

ChatGPT er en “conversional AI chatbot”. Med andre ord, en chatbot som svarer på dine forespørgsler, også kaldet prompts, og som simulerer menneskelig intelligens. På det simpleste niveau , så betyder det, at du kan stille et spørgsmål, og den vil svare dig – samtidigt med at den bliver “klogere” over tid.

Men lad os lige blive enige om hvad jeg mener med AI her…

AI er en forkortelse for kunstig intelligens og henviser til simulering af menneskelig intelligens i maskiner, der er programmeret til at tænke og lære som mennesker. 

ChatGPT blev først lanceret som en prototype for offentligheden i november 2022 og voksede hurtigt til over 100 millioner brugere i januar 2023, hvilket gør den til den hurtigst teknologissoftware, der nogensinde er blevet lavet.

ChatGPT fungerer ved at bruge en form for kunstig intelligens, der kaldes ‘machine learning’. Dataen, som den bruger til at svare, stammer fra store mængder tekst fra internettet og andre kilder, så chatbotten kan lære at genkende mønstre og sammenhænge mellem ord og sætninger.

Det er dog vigtigt at pointere at den nuværende version af ChatGPT (GPT-4o) har som sådan ikke adgang til internettet, dens viden er begrænset til begivenheder som skete før  en given dato.

Overvej følgende: Det tog ChatGPT 2 måneder at nå over 100 millioner aktive brugere.

Graph der viser hvor lang tid det tog ChatGPT at nå 100 millioner brugere
Kilde: USB/Yahoo Finance

Sådan bruger du ChatGPT

Først skal du gå til chat.openai.com. Hvis det er første gang, skal du oprette en gratis konto hos OpenAI, før du kan komme i gang.

Du har mulighed for at vælge et nemt login med en Google- eller Microsoft-konto eller blot at indtaste din e-mailadresse. Du bliver herefter bedt om at indtaste et telefonnummer.

Du vil derefter modtage et bekræftelsesnummer, som du skal indtaste på registreringssiden for at fuldføre opsætningen.

Selve brugen af ChatGPT-chatbotten er ret enkel, da det eneste, du skal gøre, er at skrive din tekst og så modtager du et svar. Nøglen her er at være kreativ og se, hvordan ChatGPT reagerer på forskellige prompts (altså en slags kommandoer). Hvis du ikke får det ønskede resultat, kan du prøve at justere din prompt eller give ChatGPT yderligere instruktioner.

Hvis du f.eks. indtaster følgende prompt “forklar, hvordan internettet blev lavet”, vil du få et mere detaljeret resultat med flere afsnit end hvis du skriver “hvordan blev internettet lavet”, selv om begge forespørgsler giver ret detaljerede resultater. Gå et skridt videre ved at give ChatGPT flere retningslinjer om stil eller tone, ved at sige “forklar hvordan internettet blevet lavet som en gymnasielærer”.

Du har også mulighed for mere specifikke forespørgsler. Ekempelvis kan du bede ChatGPT om at skrive en stil med et bestemt antal afsnit. 

Og husk, at ChatGPT er god til at justere tidligere svar, så du kan altid bede om flere detaljer, bede den om at omskrive noget eller stille yderligere spørgsmål.

Vær særlig opmærksom på, at hvis ChatGPT ikke har tilstrækkelige oplysninger til rådighed, for at besvare din forespørgsel kan den godt finde på at udfylde hullerne med ukorrekte data.

Virksomheden bag OpenAI bemærker, at disse tilfælde er sjældne, men forekommer helt sikkert. Derfor skal du ikke stole blindt på det output, som du får fra ChatGPT.

Her er et eksempel som illustrerer de begrænsninger som 3.5 modellen har:

Etiske overvejelser og ansvarlig brug af ChatGPT

Med den hurtige vækst og udbredelse af ChatGPT følger også en række etiske overvejelser. Det er vigtigt at bruge teknologien på en ansvarlig måde for at undgå misbrug og sikre, at den ikke bidrager til misinformation eller andre negative konsekvenser.

OpenAI, virksomheden bag ChatGPT, har implementeret en række sikkerhedsforanstaltninger og etiske retningslinjer for at sikre, at teknologien anvendes ansvarligt. 

Det er ikke alt som du kan spørge ChatGPT om, der er emner hvor ChatGPT nægter at svare, på baggrund af dens sikkerhedsmekanismer.

Det betyder, at spørgsmål, der er hadefulde, sexistiske, racistiske eller diskriminerende på nogen måde, generelt er forbudt.

Brugere bør også være opmærksomme på, at selvom ChatGPT kan generere meget menneskelignende tekst, kan den stadig lave fejl eller generere ukorrekt information.

En tommerfingerregel er, at du skal ikke dele data med ChatGPT, som du ikke ville have delt på din hjemmeside. Så undgå persondata, eller virksomhedsdata der ikke bør deles med andre.

Er det gratis at bruge ChatGPT?

Ja, den grundlæggende version af ChatGPT er helt gratis at bruge. Der kan være begrænsninger på, hvor meget du kan bruge ChatGPT på en dag afhængigt af hvilken model du vælger, og der er også en ord- og tegngrænse for svar.

Det er naturligvis ikke gratis for OpenAI. Det anslås i øjeblikket, at OpenAI bruger omkring 20 millioner kr om måneden på at fortsætte med at drive ChatGPT. Det svarer til ca. 650 tusind kroner om dagen. 

OpenAI har også en betalt premium-version af sin chatbot, kaldet ChatGPT Plus. 

ChatGPT Plus giver dig adgang selv i spidsbelastningstider (det kan forekomme at du ikke kan bruge ChatGPT på grund af at for mange mennesker er inde på samme tid), hurtigere svar og første adgang til nye funktioner. 

Når du betaler for ChatGPT Plus har du også adgang til de nyeste modeller, som eks. GPT-o1, som er markant mere avanceret end GPT-4 da den er i stand til at “tænke sig om” før den afgiver et svar.

Anvendelser af ChatGPT

Siden lanceringen har folk eksperimenteret for at finde ud af alt det, som chatbotten kan og ikke kan.

Det kræver dog en del eksperimentering at lære, hvilke typer af prompts (forespørgsler) og opfølgende prompts, som ChatGPT reagerer godt på.

Det er faktisk en færdighed i sig selv, at blive god til at give ChatGPT de rigtige instruktioner (der er faktisk hjemmesider, hvor du kan sælge dine prompts).

For at få de bedste svar fra ChatGPT skal du huske at være specifik, beskrivende og så detaljeret som muligt med hensyn til den ønskede kontekst, resultat, længde, format, stil osv.

🚫 Dårlig eksempel: Skriv et digt om OpenAI

✅ Godt eksempel: Skriv et kortfattet og inspirerende digt om OpenAI, som fokuserer på den måde som AI teknologi kan forandre vores hverdag. Den skal rime og være skrevet i samme stil som “kendt forfatter”. 

Det hele afhænger i virkeligheden af, hvad du vil have ud af det. Til at starte med kan du f.eks. prøve at bruge det til at skrive en skabelon til et blogindlæg eller endda blokke af kode, hvis du er programmør.

Det er i hvertfald, det som jeg bruger det mest til.

Men det sjove er at prøve det selv.

Uanset om du synes, at ChatGPT er et fantastisk stykke teknologi eller om det vil føre til ødelæggelse af internettet, som vi kender det, er det værd at prøve det selv for at se, hvad det er i stand til.

Det dog ikke alt, som du kan spørge ChatGPT. OpenAI har sikkerhedsforanstaltninger på plads for at “opbygge en sikker og gavnlig kunstig generel intelligens”. Det betyder, at spørgsmål, der er hadefulde, sexistiske, racistiske eller diskriminerende på nogen måde, generelt er forbudt. 

Det kan du læse mere om på https://openai.com/safety

Hvem står bag ChatGPT?

ChatGPT blev skabt af en organisation i USA kaldet OpenAI, et San Francisco-baseret AI-forskningslaboratorium. Organisationen startede som en NGO, der skulle samarbejde med andre institutioner og forskere, og som blev finansieret af højt profilerede personer som Peter Thiel og Elon Musk.

OpenAI blev senere en profitorienteret virksomhed i 2019 og ledes nu af dens CEO, Sam Altman. Det kører på Microsofts Azure-systeminfrastruktur og er drevet af Nvidias GPU’er.

Sam Altman
Sam Altman
@sama
Læs mere
Samuel Harris Altman er en amerikansk iværksætter, investor og programmør. Han er den nuværende administrerende direktør for OpenAI fra og med 2019. Tidligere har han været præsident for Y Combinator og kortvarigt CEO for Reddit. Altman blev i 2023 udnævnt til en af de 100 mest indflydelsesrige personer i verden af Time Magazine.

Kan man se om noget er skrevet med ChatGPT?

Der findes værktøjer der hævder at kunne identificere om noget er skrevet af ChatGPT. Men indtil videre er det stadig utrolig svært at opdage hvornår og i hvilken grad ChatGPT er blevet brugt.

ChatGPT arbejder på en version af sit eget værktøj til at afsløre plagiat, med håb om at det vil dæmme op for noget af kritikken omkring hvordan folk bruger chatbotten.

Ifølge OpenAI er værktøjet dog stadig under udvikling og er “ufuldstændigt”. Der er findes dog 3.partsværktøjer, men jeg har endnu ikke prøvet en, som jeg kan anbefale.

Er ChatGPT-chats private?

Det afhænger af, hvad man ville kategorisere som “private”.

ChatGPT har introduceret “Data Controls”. 

Her kan du selv vælge om dine chats skal gemmes i browseren, og om de skal bruges til at finjustere modellerne yderligere. 

Så hvis du ikke har lyst til at ChatGPT gemmer dine samtaler og bruger din feedback til at træne deres model, skal du huske at opte-ud. 

Det gør du ved at tilgå “Data Controls” under indstillinger.

Alle chats bliver dog monitoreret for at kontrollere misbrug af værktøjet og derved gemmes i 30 dage før de slettes.

Uanset så advarer OpenAI advarer mod at give ChatGPT personlige oplysninger. Så husk at være opmærksom på dette, når du laver dine prompts.

BLIV ENDNU KLOGERE