Hvis du ønsker at påbegynde en rejse mod, at din virksomhed bliver profitabel på Facebook så skal du droppe boost-knappen.
Det kan være fristende at bruge Facebooks egen boost funktion. Det er nemlig nemt og hurtigt.
Men du kan potentielt spilde alle dine annonceringskroner, hvis ikke du forstår forskellen mellem boost-knappen og promovering af opslag gennem Annonceadministratoren.
I dette blog-indlæg gennemgår jeg de 5 største grunde til at droppe boost-funktionen.
Psst, du finder også ud af hvilke 3 profitable målgrupper du simpelthen ikke må glemme i din annoncering.
5 grunde til ikke at bruge boost-knappen på Facebook
Du bruger allerede dine hårdtjente penge på at annoncere på Facebook, så hvorfor ikke få det meste ud af det?
Her er de vigtigste grunde til, at du bør bruge Annonceadministratoren:
- Du har en begrænset mulighed for at målrette og vælge din målgruppe.
- Du bliver ikke en bedre annoncør, da du ikke har mulighed for at teste dine annoncer. Dette er nødvendigt for, at derefter kunne optimere der, hvor der er brug for det.
- Din kampagnestruktur og data bliver rodet, da du ved hjælp af boost knappen opretter per automatik 1 kampagne med 1 annoncesæt og 1 annonce.
- Det bliver dyrere for dig, da du teknisk set lukker øjne og skyder til bolden, måske rammer du.
- Du øger ikke din forståelse for dine kunder, og du er bedre end det.
Hvilke muligheder har du IKKE med boost-knappen?
Du kan ikke helt vælge hvor din annonce skal vises.
Langt de fleste annoncer, vi ser, er placeret i nyhedsstrømmen, og det er der også en god grund til. Denne placering er som regel den mest i øjenfaldende, men derfor også den dyreste.
I annonceadministrator kan du teste forskellige placeringer. Det kan være, du går glip af billigere konverteringer i højresiden (RHS), Instagram, Lynartikler eller i Mobilnetværk. Prøv dig frem.
Hvad nu hvis din hjemmeside ikke er mobiloptimeret eller 90% af dine konverteringer kommer fra dekstop?
Så er det en idé at vælge mobilenheder fra i annonceadministratoren.
Hvad hvis din app kun findes i AppStore?
Her er det vigtigt, at dine annoncer ikke bliver vist til specifikke mobilenheder og operativsystemer. Disse muligheder har du nemlig ikke, når du booster.
Derudover…
Har du virkelig lyst til at dine annoncer bliver vist kl. 3 om natten på en hverdag, når du henvender dig til en målgruppe, der ikke handler på dette tidspunkt?
Gå ikke glip af de mest effektive annonceformater!
Når du bruger annonceadministratoren, så har du mulighed for at lave annoncer til din målgruppe i langt mere effektive annonceringsformater – bestemt noget der kan påvirke bundlinjen.
Min yndlings annonceformat er Lead Ads. Her kan du skaffe leads til din virksomhed til virkelig favorable priser.
Brugeren forlader ikke Facebook, og personens oplysninger bliver indtastet automatisk. Det er billigere for dig som annoncør og for brugerens købsrejse.
Du kan også benytte dig af dynamiske retargeting kampagner, der viser de mest relevante produkter til dine kunder ud fra deres adfærd på din hjemmeside. Der er virkelig mange muligheder, udnyt dem.
Det, man skal huske at tænke på, er, at Facebook også er en forretning, og de tjener penge på, at du annoncerer. Der findes rigtig meget hjælp at hente i forskellige blogs, samt Facebooks eget hjælpecenter – det finder du her.
Hvilke målgrupper skal du starte med?
Disse målgrupper virker ALTID.
- Retargeting af web-besøgende op til 180 dage
- Personer som interagerer med dit indhold op til 360 dage (både på FB og IG)
- Nuværende kunder ved at uploade en kundeliste - Det er altid nemmere at sælge noget anden gang
- Lookalikes af ovenstående målgrupper 1-10%
Har du spørgsmål vedrørende annoncering på Facebook, så er du velkommen til at skrive en kommentar eller kontakte mig her.
Dette indlæg har 10 kommentarer
Rigtig godt indlæg! SUPER brugbart 🙂
Det er jeg glad for! 🙂
Kan jeg sende dig en privat besked? Har et par spørgsmål, som jeg håber du kan svare på.
Selvfølgelig :)!
Rigtig godt indlæg! 🙂 Power Editor FTW
Tusind tak Sebastian :)!
Super godt og nyttigt indlæg!
Har du nogen sindelaget problemer med sideadministratoren? Jeg styrer to Facebooksider, og på den ene vil den ikke promovere, men siger noget er gået galt, og jeg forstår det ikke ..,
Tusind tak Camilla, det er lidt svært at besvare dit spørgsmål på baggrund af den info – men måske skyldes det, at betalingsoplysningerne for annoncekontoen er forældet/mangelfulde? Det er et long shot, men du kan altid sende et screenshot, så kigger jeg på det 🙂
Brugbar indlæg – måske du kunne skrive en artikel/ indlæg om hvordan man kan lave en optimal hjemmeside?
Hej Lisa, mange tak. Hvad har du i tankerne med hensyn til ‘optimal hjemmeside’?
Der er lukket for kommentarer.