Tracking af WPForms med Google Tag Manager

Del DETTE blogindlæg:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

WPForms er et meget populært gratis WordPress plugin til at lave kontaktformularer. WPForms gør det nemt og hurtigt at lave formularer og indsætte dem på din hjemmeside.

Desværre er det ikke helt nemt, når det kommer til tracking af fuldførte formularindsendelser.

Med Google Tag Manager sat op på din hjemmeside, kan du nemt spore forskellige handlinger på din side og sende disse hændelser videre til Facebook, Google Analytics osv.

Men for at sende disse hændelser videre, så skal du bruge en trigger, der kun bliver affyret ved korrekte formularindsendelser.

Normalt ville man bruge GTMs indbygget formularindsendelsesevent,  men den virker desværre ikke med WPForms.

For at kunne tracke formularindsendelser fra WPForms skal du lave dit eget dataLayer event.

Sådan laver du dit eget brugerdefinerede dataLayer event

For at kunne sende et event til dit dataLayer, så Google Tag Manager kan fange det, skal du bruge window.dataLayer.push funktionen. 

Du behøver ikke at forstå, hvad den gør, men du skal bruge følgende kode:

<script>
window.dataLayer = window.dataLayer || [];
  window.dataLayer.push({
   'event': 'wpFormSubmit',
    'formId': 'Simple Contact Form'
});
</script> 

Koden skal du indsætte i WPforms under Settings > Confirmation før teksten, som du ellers bruger. Editoren tilføjer automatisk <p> tagsne, det skal du ikke tage dig af. 

Sørg for at Confirmation type er sat til Message, og at du bruger feltet Text og ikke Visual.

‘Simple Contact Form’ i koden skal du erstatte med det navn, som du har givet din kontaktformular.

Opret et Custom Event Trigger og en dataLayer variable i GTM

Opret en trigger, og vælg trigger type Custom Event. 

Navngiv den ‘wpFormSubmit’ og sørg for at gemme den.

Derefter under Variables i menuen til venstre, laver du en ny User-Defined Variable. 

Under Variable Type vælger du Data Layer Variable og navngiver den ‘formId’.

Track formularindsendelser i Google Analytics

Opret et Google Analytics Universal Analytics tag, under Track Type vælger du event. 

Her navngiver du din hændelse og husker at bruge den variabel, som du tidligere oprettede. 

Som trigger vælger du wpFormSubmit custom event.

Test og gem

Tryk på preview knappen og tilgå din hjemmeside. 

Udfyld den formular som du har tilføjet koden til og fuldfør indsendelsen. 

I venstre side, over 1. Message, 2. PageView, 3. Dom Ready osv. skulle der meget gerne dukke et wpFormSubmit event op, når din Confirmation besked bliver vist.

Tryk på eventet i venstre side og tjek at dit Google Analytics Event tag blev affyret korrekt. 

Sidst men ikke mindst, gå tilbage til Google Tag Manager, gem dine ændringer og sørg for at indsende dem.